Jeg oplever at mange virksomheder har svært ved at få bæredygtighed til at blive en forretning.
Det skyldes ofte, at virksomheden tænker i compliance (hvad er reglerne og hvad skal vi gøre for at overholde dette).
Det er meget mere vigtigt at tænke i strategi og forretningsudvikling.
Tænk bæredygtighed ind i din forretningsudvikling. Det er faktisk ofte bare et spørgsmål om at tænke nyt.
I modsætning til den klassiske lineære økonomi, hvor ressourcer udvindes, bruges og smides væk, handler cirkulær forretning om at holde materialer, produkter og ressourcer i kredsløb så længe som muligt. Det er ikke kun et spørgsmål om miljø, men om at skabe smartere, mere konkurrencedygtige forretningsmodeller i en tid, hvor både kunder, investorer og lovgivning driver udviklingen mod grønnere løsninger.
Som udgangspunkt kan du overveje følgende veje
Design til lang levetid for ressourcen og cirkularitet – produkter skal kunne repareres, opgraderes og genbruges i nye kredsløb.
Effektiv ressource udnyttelse – affald bliver til råmateriale, og værdifulde ressourcer holdes i spil.
Nye forretningsmodeller – tænk i services frem for engangssalg, f.eks. leasing, deling eller take-back-ordninger.
Flere har spurgt mig om, hvordan man kan beskrive forskellen mellem en cirkulær forretning og en regenerativ forretning.
| Perspektiv | Cirkulær forretning | Regenerativ forretning |
|---|---|---|
| Mål | Minimere spild og udnytte ressourcer bedre | Genopbygge natur og samfund |
| Fokus | Effektivitet og kredsløb | Forbedring og fornyelse |
| Miljøpåvirkning | Neutral (lukker kredsløbet) | Positiv (giver tilbage) |
| Eksempel | Et produkt designet til genbrug | Et produkt, der bidrager til jordforbedring eller CO₂-binding |
Cirkularitet kan således beskrives som et skridt på vejen til at arbejde med den regenerative forretning.
Regenerativ tænkning går et skridt videre end cirkularitet.
Her er målet ikke kun at undgå spild, men aktivt at forbedre miljøet og de sociale systemer, virksomheden påvirker.
Det kan indebære:
At genoprette økosystemer (fx ved at øge biodiversitet, forbedre jordbund, rense vand).
At skabe sociale og økonomiske fællesskaber, der løfter mennesker og lokalsamfund.
At bruge forretningsmodeller, der beriger naturkapitalen frem for blot at bevare den.
Regenerativ forretning handler altså om nettopositiv påvirkning — ikke bare om at minimere det negative.
Det regenerative stiller altså spørgsmålet om du kan tjene penge samtidig med at du gør noget godt for verden – måske du skulle overveje dette perspektiv
